Hvad er asbest tagplader nummer?
På de fleste bølgeeternit- og eternittagplader er der indprentet eller trykt et produktionsnummer direkte i pladen under fremstillingen. Det er dette nummer, der afslører om pladen indeholder asbest eller ej. Nummeret består typisk af 5 til 10 cifre og kan i visse tilfælde indeholde bogstaver.
Systemet stammer fra den måde, Dansk Eternit (i dag Cembrit) markerede deres produkter på gennem årtierne. Da produktionen af asbestfrie tagplader begyndte i 1984 og den asbestfrie overgang blev fuldført i 1988, ændrede nummereringssystemet sig. Det gør det muligt at aflede asbestindholdet ud fra kodernes opbygning, hvis man kender systemet.
Det er vigtigt at understrege, at produktionsnummeret er en stærk indikation, men ikke altid 100 procent afgørende. Er der tvivl, er en professionel laboratorieanalyse den eneste måde at slå det endeligt fast.
Sådan læser du asbest tagplader nummer: komplet oversigt
Her er det du skal kigge efter, når du har fundet nummeret på din tagplade:
| Nummertype | Eksempel | Asbest? | Forklaring |
|---|---|---|---|
| 5-6 cifre, starter med 0 eller 1 | 013845 | Ja, indeholder asbest | Klassisk asbestholdig plade fra produktionsperioden |
| 5-6 cifre, starter med 3, 6 eller 7 | 365221 | Ja, indeholder asbest | Samme periodes produktionsserier |
| 8 cifre, starter med 4 eller 5 | 40012345 | Nej, asbestfri | Fremstillet efter overgang til asbestfri produktion |
| 10 cifre, starter med 401 eller 501 | 4010123456 | Nej, asbestfri | Nyere asbestfri plade med kompleks kode |
| Indeholder bogstaverne “NT” | NT 4013 | Nej, asbestfri | NT = Non-asbestos Technology, mærket fra start af 2001 |
| Indeholder bogstaverne “AF” | AF 1234 | Nej, asbestfri | AF = Asbest-Fri, tydeligt mærket som asbestholdigt |
| Ingen mærkning | (tom) | Antag asbest | Plader uden nummer fra før 1990 bør behandles som asbestholdige |
Tommelfingerreglen er enkel: Starter nummeret med 0 eller 1, er der asbest. Starter det med 4 eller 5, eller indeholder det NT eller AF, er pladen asbestfri. Har pladen ingen mærkning og er fra før 1990, skal du gå ud fra at den indeholder asbest.
Hvor finder du nummeret på tagpladerne?
Produktionsnummeret sidder typisk indprentet eller trykt på oversiden af tagpladen, nær kanten. Det kan være svært at se, fordi det er indfældet i materialet og kan være dækket af alger, mos, snavs eller vejrslid.
Praktiske råd til at finde nummeret: Gå op på taget og kig på oversiden af pladerne, helst i direkte sollys eller med en lygte, som holder skråt over pladen for at fremhæve indprenten. Rens forsigtigt med en blød børste, uden at beskadige eller slå i pladen. Kig særligt ved kanterne og langs den øverste del af pladerne.
Vigtigt: Klæb aldrig hjælper til at knuse, bore i eller såve i pladerne for at finde nummeret. Selv den mindste mekaniske påvirkning kan frigive asbestfibre. Og gå aldrig alene op på et tag med mulig asbest uden at vide hvad du har med at gøre.
Hvornår blev asbest forbudt i eternitplader?
For at forstå nummersystemet er det hjælpsomt at kende historikken bag produktionsskiftet:
Frem til 1984 indeholdt alle eternittagplader fremstillet i Danmark asbest. Det var udelukkende hvid asbest, krysotil, som blev blandet i cementen for at gøre pladerne stærkere og mere vejrbestandige. Andelen af asbest lå typisk på omkring 10 procent af pladernes vægt.
Fra 1984 begyndte Dansk Eternit at producere asbestfrie plader, og fra 1986 var asbest i praksis forbudt i nyproduktion. Selve produktionen af asbestfrie plader var dog fuldt implementeret i 1988, og restlagre af asbestholdige plader kan have været solgt og lagt på tage helt frem til 1990.
Det betyder at tage lagt før 1984 med stor sandsynlighed har asbest, tage fra 1984 til 1990 kan gå begge veje, og tage lagt efter 1990 er med al sandsynlighed asbestfrie. Nummeret på pladen giver den præcise afklaring i det usikre interval.
Siden starten af 2001 har alle asbestfrie eternitplader leveret til det danske marked været mærket med NT-koden, som står for Non-asbestos Technology. Læs mere om hvad der sker når taget skal fjernes på vores side om asbest tag.
Når nummeret ikke er synligt eller læseligt
Det sker hyppigere end man måske forventer. På ældre tage er produktionsnummeret ofte slidt væk, dækket af alge- og mosvækst, eller pladerne er simpelthen så gamle at nogen form for mærkning aldrig var standard. Det gælder især tage fra før 1984, men også mange fra 1984 til 1990 har næsten usynlige indprentninger.
Hvad gør du så?
Først og fremmest: Antag at pladen indeholder asbest, og behandl den derefter. Det er det eneste forsvarlige udgangspunkt, når du ikke kan aflæse nummeret. Planlægger du en renovering, nedrivning eller udskiftning af taget, skal du uanset hvad have en professionel vurdering inden arbejdet går i gang.
Har du brug for en laboratorieanalyse for at få et endeligt svar, kan Byggekilden komme ud og udtage en prøve på en sikker og kontrolleret måde, som ikke risikerer at frigive fibre. Se også vores side om asbestsanering pris for at få et overblik over, hvad prøvetagning og sanering typisk koster.
Hvad skal du gøre, når du har fastslået at taget indeholder asbest?
Et asbestholdigt tag der er intakt og ikke bearbejdes udgør ikke en akut sundhedsrisiko i hverdagen. Problemet opstår når pladerne begynder at smuldre, revne eller når der planlægges arbejde på eller i nærheden af taget.
Du må ikke selv fjerne asbestholdige tagplader. Fra 1. januar 2025 er det ulovligt for private at fjerne asbestplader, også i begrænset omfang. Arbejdet skal udføres af et firma med autorisation til nedrivning af asbest, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen. Overtrædelse kan resultere i bøder fra 15.000 kr. og op til 150.000 kr. for virksomheder, og i grove tilfælde fængselsstraffe.
Et autoriseret firma som Byggekilden vil sørge for at anmelde arbejdet, opstille afskærmning, fjerne pladerne på en sikker måde, emballere asbestaffaldet korrekt og bortskaffe det på godkendt deponi med fuld dokumentation. Du behøver ikke at koordinere med flere parter. Vi klarer hele forløbet. Læs også om miljøsanering når projektet også involverer andre farlige stoffer i bygningen.
Kan man se forskel på asbestholdige og asbestfrie tagplader visuelt?
Nej, ikke med sikkerhed. Det er en af grundene til at nummersystemet er så vigtigt. Asbestholdige og asbestfrie eternitplader ligner hinanden næsten fuldstændigt. De har samme farve, samme overfladestruktur og samme bølgeform. Selv erfarne fagfolk kan ikke skelne dem visuelt.
Den eneste pålidelige metode ud over laboratorieanalyse er netop produktionsnummeret kombineret med kendskab til, hvornår taget er lagt. Har du dokumentation fra BBR eller byggesagen om at taget er lagt efter 1990, og starter nummeret med 4 eller 5 eller indeholder NT, er du med stor sandsynlighed på den sikre side. I alle tvivlstilfælde anbefaler vi en professionel vurdering.
Det skal også nævnes, at de første generationer af asbestfrie plader fra perioden 1985 til 1988 under mærket B6 og B7 var teknisk underlegne og havde mange nedbrud. Sidder der sådanne plader på taget, kan de godt være asbestfrie men alligevel i en stand, der kræver udskiftning.
Læs mere her
Nedrivning af hus – 5 ting du skal tjekke først
At rive et gammelt hus ned kan virke som en ligetil opgave: Et par maskiner, en tilladelse og en plan for nybyggeri, og så er du i gang. Men sandheden er, at nedrivning af hus kræver langt mere forberedelse, end mange tror. Bag murværket kan der gemme sig miljøfarlige stoffer, skjulte konstruktioner og krav fra kommunen, der skal være styr på, før første slag falder. Springer du de indledende trin over, kan det hurtigt blive dyrt – både i form af ekstraarbejde, miljøbøder og forsinkelser i byggeprocessen. Derfor får du her en gennemgang af de fem vigtigste ting, du skal tjekke, inden du går i gang med nedrivning af dit hus.
Håndtering af asbest – sådan beskytter du dig og dit hjem
Der er noget urovækkende ved tanken om, at noget så farligt som asbest stadig findes i mange danske bygninger. Selvom materialet har været forbudt siden 1990, dukker det stadig op i ældre tage, vægge, fliser, rør og lofter – ofte uden, at boligejeren ved det.
Den største udfordring ved håndtering af asbest er, at det ikke umiddelbart ser farligt ud. Når materialet sidder intakt, er det i princippet ufarligt. Men i det øjeblik det brydes, skæres eller nedrives, frigives mikroskopiske fibre, som kan trænge dybt ned i lungerne og forårsage alvorlige sygdomme.
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan asbest skal håndteres sikkert – hvor det typisk gemmer sig, hvordan du genkender det, og hvad du skal gøre, hvis du opdager det i din bolig.
Sådan klargør du grunden til nybyg efter nedrivning
Når et gammelt hus rives ned, står du tilbage med en grund fuld af muligheder – men også med en række praktiske opgaver, der skal løses, før du kan begynde på et nybyggeri. Mange tror, at man kan starte byggeriet umiddelbart efter nedrivningen, men det kræver en del forberedelse at gøre jorden klar.
For at sikre, at grunden er stabil, ren og egnet til et nyt byggeri, skal der udføres planlægning, jordarbejde, affaldshåndtering og miljøscreening. Det er med andre ord grundlaget for et problemfrit byggeforløb. En dårlig forberedelse kan føre til forsinkelser, ekstraudgifter og i værste fald skader på den nye bygning.
