Det nye køkken er valgt, farven på fronterne er besluttet, og leveringsdatoen står i kalenderen. Men før noget kan sættes op, skal det gamle ud. Og det er her, mange bliver overraskede over regningen, for nedrivning af køkken er sjældent bare et spørgsmål om at skrue nogle skabe af væggen. Der er fliser, gulv, el, vand, affald og i ældre huse måske også asbest. Her får du et realistisk billede af, hvad nedrivning af et køkken koster, hvad der trækker prisen op, og hvor du selv kan spare.
Hvad koster nedrivning af køkken?
For et almindeligt køkken i et parcelhus eller en lejlighed lander prisen for nedrivning typisk mellem 5.000 og 25.000 kr. inklusive bortskaffelse. Spændet er stort, fordi “nedrivning af køkken” dækker over meget forskellige opgaver. Ofte er det kun skabe og bordplade, der skal ud. Andre gange skal rummet strippes helt ned til rå vægge og gulv.
Her er nogle typiske prisniveauer at regne med:
Afmontering af skabe, bordplade og hvidevarer: ca. 3.000 til 7.000 kr. for et køkken på 3 til 4 meter. Det er den enkle løsning, hvor fliser og gulv bliver.
Fjernelse af fliser på væggen: ca. 2.000 til 5.000 kr., afhængigt af hvor meget der er, og om fliserne sidder i mørtel eller klæb.
Fjernelse af gulv: ca. 3.000 til 8.000 kr. for 10 til 20 kvadratmeter. Klinker i mørtel er tungere at fjerne end vinyl eller et svømmende trægulv.
Bortskaffelse: ca. 2.000 til 5.000 kr. for container eller kørsel til genbrugspladsen, afhængigt af mængden og hvor langt der er til bilen.
Afkobling af el og vand: ca. 1.500 til 4.000 kr. Det skal udføres af en autoriseret elinstallatør og VVS’er.
Priserne er vejledende og inklusive moms. Det endelige beløb afhænger af adgangsforholdene, hvor meget der skal ud, og hvad der gemmer sig bag skabene. Det får du mere at vide om længere nede.
Det trækker prisen op
Etage og adgang. Et køkken i stueplan med en indkørsel lige uden for døren er hurtigt at tømme. På tredje sal uden elevator skal alt bæres ned ad trappen, og det koster timer. Det samme gælder, hvis containeren ikke kan stå tæt på.
Fliser i mørtel. Ældre fliser er ofte sat direkte i cementmørtel. De sidder fast som var de støbt ind, og når de bankes ned, følger pudset ofte med. Det giver mere arbejde og mere affald, og væggen skal ofte pudses eller beklædes bagefter.
Indbyggede hvidevarer og specialløsninger. Køleskabe og opvaskemaskiner, der er bygget ind i skabene, emhætter med aftræk gennem loft eller væg og køkkenøer med el og vand i gulvet tager længere tid at afmontere sikkert.
Gamle installationer. Når skabene kommer ned, dukker der ofte rør og ledninger op, som ikke lever op til nutidens krav. Det er ikke en del af nedrivningen, men det er godt at have med i budgettet, for elektrikeren og VVS’eren skal alligevel forbi.
Asbest. Den største enkeltfaktor i huse bygget mellem 1950 og 1990. Mere om det herunder.
Asbest i det gamle køkken: tjek det før du går i gang
Mange tænker på asbest som noget, der sidder på taget. Men i køkkener fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne kan asbest gemme sig flere steder: i klæben under gulvfliser og vægfliser, i gamle vinylgulve, i plader bag fliserne og i isolering omkring rør. Det ses ikke med det blotte øje, og det er netop derfor, det er farligt at gå i gang med en hammer og en mejsel.
Siden 1. januar 2025 må asbestholdige materialer kun fjernes af virksomheder med autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen, også når det er dit eget køkken, og også når det kun drejer sig om få kvadratmeter. Er huset fra perioden, bør du derfor få afklaret, om der er asbest, før der rives noget ned. Det koster langt mindre end at skulle rense et helt hus for støv bagefter.
Viser det sig, at klæben under fliserne indeholder asbest, lægger det typisk 8.000 til 20.000 kr. oven i prisen, afhængigt af hvor stort et areal det drejer sig om. Læs mere om asbest i fliseklæb, og hvordan det fjernes korrekt.
Skal væggen mellem køkken og stue også ned?
Rigtig mange kombinerer det nye køkken med at åbne op til stuen. Det er en oplagt anledning, for rummet er alligevel tømt, og el og vand skal alligevel omlægges. Men prisen afhænger helt af, om væggen er bærende.
En ikke-bærende let væg kan typisk fjernes for 5.000 til 15.000 kr. inklusive oprydning. Er væggen bærende, skal en ingeniør beregne, hvordan lasten føres videre, og der skal typisk monteres en stålbjælke. Arbejdet skal anmeldes til kommunen, og det samlede beløb ender ofte et sted mellem 25.000 og 60.000 kr. Læs mere om nedrivning af væggen mellem køkken og stue, og hvordan du finder ud af, om din væg er bærende.
Sådan foregår en nedrivning af køkken
1. Besigtigelse og pris. En fagmand ser på køkkenet, vurderer omfanget og tjekker for asbest, hvis huset er fra før 1990. Du får en fast pris eller et overslag.
2. Afkobling. Elinstallatøren og VVS’eren lukker for strøm og vand og afmonterer komfur, ovn, emhætte, vask og opvaskemaskine forsvarligt.
3. Afdækning. Gulve og døråbninger til resten af boligen dækkes af, så støvet ikke breder sig.
4. Selve nedrivningen. Skabe, bordplade, fliser og gulv fjernes i den rækkefølge, der giver mindst støv og mest sikkerhed. Et almindeligt køkken tager typisk en til to dage.
5. Bortskaffelse og oprydning. Affaldet sorteres i træ, metal, beton og tegl, hvidevarer og restaffald og køres væk. Rummet efterlades fejet og klar til næste håndværker.
Har du brug for professionel hjælp til hele forløbet, kan du læse mere om indvendig nedrivning og hvad det omfatter.
Sådan kan du spare penge
Sælg eller giv det gamle køkken væk. Et køkken i nogenlunde stand kan ofte sælges eller gives væk, hvis køberen selv henter det. Det sparer både arbejdstimer og bortskaffelse. Det kræver dog, at skabene afmonteres forsigtigt, så aftal det med den, der skal rive ned.
Tøm selv køkkenet. Det lyder banalt, men tid brugt på at tømme skuffer og skabe er dyr tid, hvis det er håndværkeren, der gør det.
Lad gulvet blive, hvis det kan. Kan det nye gulv lægges oven på det gamle, sparer du både nedrivning og bortskaffelse. Det kræver, at det eksisterende gulv er plant og fast, og at højden passer til døre og overgange.
Saml opgaverne. Skal der også rives andet ned i boligen, er det billigere at gøre det i samme ombæring, så container og mandskab kun skal bestilles én gang.
Sortér affaldet. Sorteret affald er billigere at aflevere end blandet. Læs mere om reglerne for bortskaffelse af byggeaffald.
Kan man selv rive et køkken ned?
Ja, i mange tilfælde. Skabe, bordplade og et nyere gulv kan de fleste selv fjerne med lidt værktøj og tålmodighed. Men der er tre ting, du ikke selv må: arbejde på el-installationer, arbejde på vandinstallationer og fjerne materialer med asbest. Det kræver autorisation, og det er der gode grunde til.
Det er også værd at regne på, om det reelt kan betale sig. Når du lægger tid, leje af container, kørsel og risikoen for skader på vægge og rør sammen, er forskellen til en professionel nedrivning ofte mindre, end man tror. Især hvis det nye køkken har en fast leveringsdato, og alt skal være klar til tiden.
Skal det gamle køkken ud?
Byggekilden står for nedrivning af køkkener fra start til slut: afmontering, fliser, gulve, vægge og bortskaffelse. Er huset fra før 1990, har vi autorisation til at fjerne asbest i samme forløb, så du ikke skal have flere firmaer ind. Få et uforpligtende tilbud på nedrivning af dit køkken, så kender du prisen, før du bestiller det nye.
Læs mere her
Asbest i loftplader – sådan opdager og håndterer du det sikkert
Når du skal renovere et ældre hus, er det sjældent, man tænker over, hvad der gemmer sig i loftet. Men for mange danske boligejere, især i huse bygget før 1990, er asbest i loftplader en skjult risiko. I årtier blev asbest brugt som byggemateriale, fordi det var billigt, brandsikkert og holdbart. Først mange år senere blev det klart, hvor farligt materialet faktisk er. De små fibre, som frigives, når asbest beskadiges, kan forårsage alvorlige lungesygdomme – selv i meget små mængder.
I dette blogindlæg gennemgår vi, hvordan du genkender asbest i loftplader, hvordan du får det testet, og hvad du skal gøre, hvis du opdager det i dit hjem.
Vandskade i huset? Sådan handler du hurtigt og effektivt
En vandskade i huset er enhver boligejers mareridt. Det begynder ofte uskyldigt – en dryppende vandhane, et utæt rør eller en storm, der sender vand ind gennem taget. Men på få timer kan en lille lækage udvikle sig til en omfattende skade, hvor fugt siver ind i vægge, gulve og isolering.
Når vand først har fundet vej ind i huset, handler det om hurtig og effektiv indsats. Jo længere du venter, desto større bliver risikoen for følgeskader som skimmelsvamp, råd og lugtgener.
Nedrivning af hus – 5 ting du skal tjekke først
At rive et gammelt hus ned kan virke som en ligetil opgave: Et par maskiner, en tilladelse og en plan for nybyggeri, og så er du i gang. Men sandheden er, at nedrivning af hus kræver langt mere forberedelse, end mange tror. Bag murværket kan der gemme sig miljøfarlige stoffer, skjulte konstruktioner og krav fra kommunen, der skal være styr på, før første slag falder. Springer du de indledende trin over, kan det hurtigt blive dyrt – både i form af ekstraarbejde, miljøbøder og forsinkelser i byggeprocessen. Derfor får du her en gennemgang af de fem vigtigste ting, du skal tjekke, inden du går i gang med nedrivning af dit hus.



